De indviede

Det er dem, der har prøvet det. Hvis øjne, når talen falder på Afrika, ser solopgange og solnedgange, og hvor tiden indtil næste besøg fordrives med at mindes og længes.

Første gang, som næppe bliver den sidste

Afrika venter, og Afrika kalder. Med jagtlige udfordringer, med skudstærkt vildt, der kræver respekt. Med lange dage til fods i bushen, med sved på panden og en uendelig række indtryk, som næppe helt lader sig beskrive.

Med en professionel jæger i spidsen og de indfødte trackere, som kan noget, vi andre aldrig helt kommer til at forstå. Hvor jagten efter få timer, eller efter flere dage, kan udløse store smil og begejstring, iblandet en anelse genkendelig vemod.

Afrikas smukke antiloper

En impala med smukke lyreformede horn, en zebra iklædt sin smukke stribede pyjamas, en gnu med sit blåsortebrune glinsende smukke skind og charmerende kropssprog. Et vortesvin med store tænder, der vil pryde enhver væg. En kudu, Afrikas grå spøgelse, den næststørste af antilope arterne (eland er den største), men med de længste horn. Et, af gode grunde, meget eftertragtet trofæ. Samt mange, mange andre.

Afrikas jagtbare og farlige vildt

Tonstunge elefanter, med eller uden elfenben, bøfler uden humoristisk sans, leoparder med rosetter og nattesyn, løver med tyngde og fart og et meget intimiderende brøl, næsehorn med (og nogle steder uden) horn. Flodheste med det smukkeste elfenben i munden, krokodiller med kolde øjne. Der er frit valg, men vælg landet og udbyderen med omhu.

Læs mere under ”Jagt i Sydafrika” og ”Jagt i Zimbabwe

Tracker – på dansk sporer – er en indfødt og en uundværlig del af enhver afrikansk jagt, som er i stand til at følge vildtet over lange afstande, med afsæt i dyrets spor på jorden og over jorden. Ikke overjordisk, men meget spændende at opleve. 

Bush  samme på dansk – mangfoldig bevoksning og varierende terræn.

African Dreams | www.africandreams.dk | cell: +45 40 54 85 51 | mail: jytte@mejnertsen.dk
Design af Webtemplet | Umbraco CMS