På bøffeljagt med ZAMBEZI HUNTERS

og Professionel Jæger Collen van der Linden.

Kameramand og fotograf Sean Herbert.

1 DSC 0015 1

 

Dette er mit andet besøg i det smukke land. I 2006, netop omkring denne tid, drog jeg med min 
riffel, mine venner og mine nerver på bøffeljagt. Et besøg der satte sig dybe spor, men aldrig 
glemte jeg landets skønhed, den massive mængde af vildt og den uhyre imødekommende 
befolkning.

Det var tid til et gensyn. Den skrøbelige regering har ved visse tiltag, som blandt andet at introducere 
US$ og ZAR, lykkedes med at skaffe mad på hylderne i supermarkederne, benzin på 
tankstationerne og ikke mindst, et spirende og støt voksende håb om at landet finder til fode igen. 
Det imponerende er, at der er enkelte private kræfter i landet som har lykkedes i dén grad at 
passe på sit vildt igennem alle disse svære år. Hvilket naturligt har øget vildtmængden på disse 
områder, i takt med at presset på vildtet i de øvrige dele af landet blev skruet op.

Bøffeljagt var hovedtemaet ‐ desuden var jeg ivrig efter at jage spottet hyæne, et dyr jeg beundrer 
og som jeg mener fortjener en del mere respekt end i Hemingways dage. Fantastiske rovdyr som 
de er, nedlægger de bytte med større succes end blandt andet løver. Ådselsædere, javist, men på 
langt mindre plan end både leoparder og løver.

Turen gik over Johannesburg, hvorefter jeg fløj videre til Harare (langt tidligere kendt som 
Salisbury). En tur på en halvanden time, hvor jeg med næsen presset godt mod flyruden kunne 
iagttage og glæde mig over igen at komme til dette land som jeg elsker.

1 DSC 0007

Mødt af en hvid Zimbabweaner, med flere gyldne striber på skulderen og en vis lighed med Vorherre. 
Gråt og lidt langt hår, ditto skæg, meget høj og med præcis den fremtoning der gjorde at jeg ikke 
var helt så nervøs ved tanken om at skulle opholde mig i en et motors Cessna de næste halvanden 
time. Så med Vorherre bag pinden, lettede vi og rettede kurs mod Savé Conservancy Valley, et 
område på cirka 1 million acres.

1 DSC 0001 1

Inden vi landede, slog piloten et sving over den ikke asfalterede landingsbane for at sikre der var 
fri bane. Sikkert vældig fornuftigt, da jeg (også) lige havde set adskillige elefanter fra luften.1 DSC 0083

Inden for kort tid var jeg bænket på Landcruiseren, havde vinket farvel til Cessna'en og så kunne 
turen mod teltlejren begynde. Vi kørte igennem det smukkeste landskab, henover Afrikas røde 
jord. Mopaneskov, store åbne sletter (meget Tanzaniansk) som var plettet med store og små 
akacietræer og uanset hvor jeg vendte blikket, vildt, vildt og vildt.DSC_0443.JPG

Den første halve time bød på elefanttyre, løvinde med nylig nedlagt zebra, store kudu'er, ditto 
wildebeest. Impala'er der optrådte med deres badutspring, vortesvin med meget store tænder 
(som gav mig lyst til at jage endnu et eksemplar). Overalt gøede bavianerne og løftede jeg blikket 
lidt, så stod girafferne og betragtede mig ligeså nysgerrigt som jeg dem. Et kig i jorden afslørede 
massevis af bøffelspor. Ja, jeg følte mig noget lykkelig.

1 DSC 0036

Sango Tented Camp, som skulle være mit hjem de næste 10 dage, var præcis så charmerende og 
afrikansk som jeg forventede. 4 store telte, placeret lidt over jorden på trædæk, med egen privat 
terrasse, som vendte væk fra fællesarealet. Det vil sige det store åbne spisetelt og bålpladsen.

Anlagt ved Msaize floden, pt udtørret, med udsigt til netop alt det vildt man kan forvente i det 
sydlige Afrika.

1 Sango 152

Bøffeljagt er hårdt arbejde. Det gir´ sved alle mulige steder. I øjnene, under armene og i 
knæhaserne. Det gir´rifter på benene, torne i hænderne og iblandt tårer i øjnene. Spændingens 
sved, angstens sved. Men han lå der efter fire dages jagt. Stor, gammel og flot tyr, med lange ar på 
den store krop, et tydeligt bevis på hans livs mange dueller med løver.1 DSC 0038 1

Hyænejagt foregår efter mørkets frembrud, således skubbede vi et par morgener den såkaldte 
"wake‐up" call. Ved sekstiden sad jeg på mit dæk, min terrasse, med nybrygget kaffe, en sweater 
ovenpå min natkjole og iagttog alt alt imens jeg så solen stå op. Igen, bavianer som underholdt, fugle i adskillige spændende eksemplarer, antiloper samt elefanter der drog omkring og væltede træer for at få adgang til 
topskuddene på samme. Jeg var en del af et fællesskab som jeg satte stor pris på.

Hyænerne var ikke samarbejdsvillige, så efter to aftener på jagt efter disse, blev fokus rettet mod 
jagt med kameraet.

Vi drog afsted om morgenen, frokost pakket og de mange hektar vores legeplads. Forskellige skjul, bygget under 
jorden ved vandhuller, blev stederne hvor vi fik mulighed for at tage fotos som ellers aldrig ville 
være tilgængelige. Vi kørte ud, krøb ned i skjulet hvor vi tog ophold. Meget civiliseret, med 
murede bænke og hynder. Trackerne kørte med bilen og efter 15 minutter begyndte vildtet at 
ankomme til vandet. I guder, det var som at se en naturfilm fra National Geographic og to timer 
viste sig at være alt for lidt.

1 DSC 0118 1

Frokost blev spist i skyggen af kæmpe boabab træer eller store akacier. En gammel Shangaan 
legende siger at har man én gang hvilet sig i skyggen af en baobab, så er man for evigt ramt af den 
afrikanske feber. Hvor sandt det

er! 1 DSC 0292

En senere eftermiddag, ligeledes fra et skjul, oplevede vi en hun leopard der sprang op og begyndte at æde af 
resterne af en zebra, som var ophængt i træet. Vi var 20 meter fra hende og selvom vi undlod kameraklikkeriet, men kun 
brugte en lydløs video optager, vendte hun sig et par gange imod skjulet og gennemborede os 
med sine grønne øjne. Selv for en hyppig Afrika besøgende er det ikke et syn der opleves ofte og 
da slet ikke i dagslys.

Jeg har travet og kørt igennem bushen, med riffel og med kamera. Hele tiden skulle vi passe på 
ikke at forstyrre store flokke af zebra, wildebeest og impala, samt undgå flokke af elefanter og 
bøfler. Siddet på en åben slette med et godt glas rødvin i hånden og set solen gå ned, alt imens 
elefanterne trompeterede tæt på og en han løve med sin dybe stemme lod forkynde at han er 
bushens konge. Spist middag i bushen, med bålet og stjernerne samt den halve måne som eneste 
lyskilde. Overnattet i det fri på en feltseng, godt pakket ind i tæpper og vågnet til en himmel der i 
starten var lyserød, men som solen stod op ændredes til orange. Lyttet til Afrika vågne til natten 
eller lyttet når Afrika vågnede til dagen.

Det har været en vidunderlig tur, langt fra masseturismen, og jeg tror Zimbabwe snart igen vil blive 
et velbesøgt safari land. Det fortjener det.

 

African Dreams | www.africandreams.dk | cell: +45 40 54 85 51 | mail: jytte@mejnertsen.dk
Design af Webtemplet | Umbraco CMS