På safari i Zimbabwe. Fra Bulawayo til Victoria Falls.

På safari i Zimbabwe.

Fra Bulawayo til Victoria Falls.

 Leave Nothing But Footprints

Et længe næret ønske om at opleve Hwange National Park blev opfyldt i marts i år (2013).

Hwange National Park er med sine små 15.000 km2, den største i Zimbabwe. Tidligere hjemland for San folket, som blev trængt ud fra området af meget stærkere afrikanske stammer, for derefter at blive kongeligt jagtområde for Ndebele kongen Mzilikazi i det tidlige 19ende århundred. I 1929 blev området erklæret for national park.

Parken har en meget stor bestand af elefanter, samt flere flokke af den sjældent sete, truede og specielle afrikanske vilde hund. På engelsk kaldet ”wild dog” eller ”painted dog”.   Derudover en pallette af afrikansk vildt, løver, leoparder, geparder, plettet hyæne, brun ditto og en masse forskellige antiloper, giraffer og zebra. Et vildt vildt mekka! Fugle entusiaster vil ligeledes elske området, der er mere en 400 forskellige arter her.

TILBAGE TIL STARTEN.

Vi var 7, alle med hver vores gode grund til at deltage. Kærligheden til kontinentet, sulten efter at opleve Zimbabwe, det smukke og storslåede land; det virkelig vilde Afrika. Turen den var skræddersyet.

Flere års (aldrig fortrudt) samarbejde med Clearly Africa Private Guides, www.clearlyafrica.com betød, at jeg også denne gang havde entreret med dem, og vi havde vores egen erfarne, vidende ekspert i spidsen på størstedelen af turen.

Mød Steve Roskelly

1 DSC 0127

 

http://clearlyafrica.com/pages/the_guides_Steve_Roskelly.html

 

Læs eventuelt artiklen, ”De gode og de mindre gode safari guides” andetsteds på hjemmesiden.

Ankomst til Bulawayo hvor Steve, vores guide, ventede. Det lykkedes Steve at få os ind i den ventende 8 personers bil, baggagen blev stuvet og så gik turen, på en god time, mod Big Cave Camp, beliggende lige udenfor Matopo Hills National Park.  Campen ligger godt gemt imellem kæmpestore granit kampesten, og består af 7 stråtækte A formede hytter, alle med tilhørende bad og toilet. Alle hytter har egen veranda med en storslået udsigt over området. 

Khama Ruins 003

 

Vi startede med 8 iskolde øl, én til hver, før vi blev ført til vores indkvartering. Her skulle vi bo de næste 3 nætter.   Den første aften drog vi mod toppen, i dette utrolige og betagende landskab, dels i åben bil, dels til fods. Kæmpe kampesten, alene eller i formationer. Langt nede under os, bush og skov, langt oppe over os, en for nedadgående blodrød sol. Iagttaget og fotograferet. Vi var påvirkede af dette skue, vi tav på skift, og hos adskillige iagttog jeg ”Afrika blikket”, det blik der ikke rigtig ser noget, men snarere vender indad.

Khama Ruins 006

 

Matopos National Park, et erklæret Unesco World Heritage Site, hvor vi slog vores folder de næste dage, er ikke et storvildt område som sådan, selvom parken har en stor bestand af hvide og sorte næsehorn. Den er hjemsted for flere antilope arter, impala, bushbuk, kudu og klipspringer, sidstnævnte, som navnet antyder, er en art som trives bedst i klipperige områder. Zebra og giraffer findes også.

Bigcave Mountain

 Khama Ruins 020

En stor mængde rock dassies, som ligner en overvægtig hamster, trives i området, og udgør rigelig føde for den spektakulære Verreaux ørn, som der er en del af. Leopard har ligeledes kronede dage i dette klipperige område.  Det blev dog ikke her vi så leopard, men det gjorde vi senere.

Bigcave Sunset

 

1 010

Vores tur var planlagt til at indeholde både historie, vildt og et vandfald. En utraditionel blanding på en safari, måske, men jeg er af den opfattelse, at man kan blive for mæt, og dermed også lidt for ligegyldig, når man har set sin tiende elefantflok på sjette dagen af en safari der mestendels foregår i bil. Det er en ganske anden historie, såfremt man tar' sig frem til fods. 

Khama Ruins 001

 

Men at rejse hjem, sulten efter mere, det er et godt tegn på, at det har været en god safari.  

Således var den første del af turen helliget hulemalerier og ruiner, og når man skal det, så kan man lige så godt engagere den bedste til at fortælle lidt om hvad man skal se, hvad man ser, og så hjælpe os til at forstå, hvad vi ser.

Khama Ruins 024

 

Rob Burrett, indfødt Zimbabweaner, højt uddannet arkæolog, geolog, og antropolog.

http://zw.linkedin.com/pub/rob-burrett/28/5ab/783

 

Klik på ovenstående link, og læs mere om den ekspert der gik i spidsen under vores ture i Matopos.

Det var nogle heftige ture til fods, og ture ret opad klipperne, og ture ned.  Fantastiske historier fortalt, spektakulære hulemalerier set, at tænke sig disse var lavet af San/Bushman befolkningen for mange tusinde år siden.

http://whc.unesco.org/en/list/365

Khami Ruins National Monument – endnu et World Heritage Site.

Khama Ruins 043

 

Beliggende 22 km. fra Bulawayo, vest for Khami River, dækker området en anslået 108 ha. Dette var hovedstaden for Torwa dynastiet, som opstod efter Great Zimbabwe Kingdoms kollaps. Fra jernalderen beboet, og byen voksede så til, fra omkring 1450. Mange interessante fund fra det 16 århundrede, såsom Rhineland stentøj, Ming porcelæn stykker dateret til 1500 tallet, portugisisk imiteret kinesisk porcelæn fra 1700 tallet, samt spansk sølvtøj osv.

Vores meget dygtige og levende guide i spidsen, Rob, fortalte så malende og livligt, at man nærmest kunne se konger, dronninger, tyende og kvæg i hvert et område.

Khama Ruins 1187

 

Så nu vidste vi lidt om det det land vi var på besøg i, vi kendte lidt mere til dets historie.   

HWANGE NATIONAL PARK

Fra Hwange Main Camp, hovedindgangen, til vores camp, Somalisa Tented Camp, er der en anslået køretid på 2 ½ time. Vi var nær det dobbelte om at ankomme. Cirka 10 minutter efter vi startede turen, stod de smukkeste impalaer og smilede. Efterfulgt af giraffer, zebraer, elefanter, bøfler, spektakulære fugle, og så fremdeles.

Khama Ruins 059

En vis længsel efter at opleve dét de fleste forbinder med Afrika, og en vis mæthed efter at ha´ oplevet og set fortiden, det gjorde at vi simpelthen stoppede føreren, en lokal guide, af den åbne safaribil, hver eneste gang der var det mindste at nærstudere.    

1 077

 

Men vi kom da frem til Somalisa, en vidunderligt beliggende teltlejr, ikke primitiv, langt fra.  En virkelig god oplevelse, der var styr på tingene. Selvom man ikke helt kunne kontrollere de elefanter, der hver aften indfandt sig for at drikke fra campens pool, eller de få, der valgte at valfarte ind i selve camp området.

1 DSC 0075 001

 

En storartet camp, med en fantastisk beliggenhed. Dejlig mad, flotte, velholdte telte, elegant indrettede. Det er første gang jeg oplevede tilbuddet mellem to forskellige slags morgenkåber. Frotte eller bomuld?

Khama Ruins 1336

 

I Somalisa Camp, der ledsages man til og fra sit telt efter mørkets frembrud, eller inden solen er stået op.  Således også den første morgen, hvor vi i solidt mørke stod op, for derefter i solidt mørke, ledsaget, mødte op til morgenmad omkring bålet i hovedteltet. Den halve time imellem mørke og daggry spiller ikke den store rolle, for så vidt angår mulighed for at se vildt, og vi var klart alle tilhængere af at indtage vores morgenkaffe omkring bålet i solens opståen. Og sådan blev det.

Khama Ruins 1267

 

Det var enestående, der var vildt alle steder. Stor flot mankeløve, der underholdt os med sin brølen en morgen, og som vi fulgte og fandt. Ja, vi og vi, vores guider fandt ham. Et utroligt syn der tager lidt tid at forstå. Og vi filmede og filmede, og kneb os i armen.  Massevis af elefanter set, omringet til tider af flokke med unge, masser af antiloper, zebraer, giraffer og jackaler. Tre løvinder, hver med deres kuld unger. Vi havde fornøjelsen at se løveungerne die, der var kamp og der var lyd på. Farvestrålende fugle, rovfugle og min yndlingsfugl ”Ground Hornbill”. Den fløj også for os, som gjorde ”Cory Buzzardén”, Afrikas tungeste fugl. Det er ikke så tit, at man har den fornøjelse at se disse fugle i luften.

1 072

 

Hwange Lion

 

Hver formiddag gjorde vi holdt, og ud kom kaffestellet og stempelkanden. Ledsaget af hjemmebagte muffins, frugt og andet godt. Så kunne vi strække benene og enhver kunne trække sig lidt væk fra fællesskabet, hvis det var det man havde behov for, og sidde med sit syn indstillet på ”fjernt fra verdens vrimmel”.    

1 104

 

Leopard, leopard. Dette sky, og mest natteaktive dyr. Det er få, der får fornøjelse at se den på sin første/anden eller tredje safari. I hvert fald ikke i det ægte vilde Afrika. Vi var ikke mindst heldige over den fine kemi i gruppen, vi var også mere end almindeligt heldige, da det kom til at opleve alle tiders mest eftertragtede kattedyr.

1 107

 

En sen eftermiddag, på vej mod endnu et spektakulært sundowner område, i et åbent og ubeskriveligt smukt område, der gør vi holdt. Alle hopper af bilen, og hjælper vores lokale chauffør, til at få gang i de gin & tonics, som er en del af enhver afrikansk safari. Pludselig hører vi en kudu gø. Et sikkert tegn på, at der er kattedyr på færde. Baren, opstillet på jorden, den efterlades.

Vi hopper om bord på safaribilen, de fleste af os med vores drink i hånden, og kører få hundrede meter, hvor der venter et syn der aldrig bliver ligegyldigt.  Den smukkeste leopard har kortvarigt opgivet sin jagt, og lægger sig tilrette på toppen af en myretue.  Der ligger hun, og lader sig beskue. Der er gang i kameraerne, som der skal være fordi det er en fotosafari vi er på, og vi suger det overvældede syn af den smukke leopard til os.

Hwange Leopard

 

Det var tydeligt, at hun var lidt nervøs, og generelt er det en dårlig idé at sidde for længe og betragte og fotografere. Det kan være svært at slippe så smukt et skue, men for dyrets skyld, og dets jagtmuligheder, er det en god idé at overholde den gængse få minutters regel.

Hwange var alt det jeg håbede på. Storslået og proppet med vildt. Vores guide, Steve, han beviste endnu en gang, at han er alle pengene værd. Med overblik, med viden, med humor, med alvor.  Dygtig til at aflæse sine klienter, indgå i en dialog med alle, se til behov og ønsker, og samtidig holde sig lidt i baggrunden. 

VICTORIA FALLS

Vandfald. Jeg har set et par stykker i mit liv, men disse var spektakulære. Med et navn som Mosi-oa-Tunya, der betyder ”røgen der buldrer”, er der et ekstra skær af mystik over dem.

Victoriafalls Bridge

 

Livingstone, den berømte doktor, opdagede faldende, og navngav det efter Dronning Victoria af England. Det buldrer og det brager, massive vandmængder, nærmest uforståelige mængder, vælter over klipperne, kræfterne er kolossale. I takt med vind og vejr, så sprøjter vandet ned over de skuende, man skal passe godt på sit kamera, men i den varme periode, som vi var der i, så føltes det rart med et brusebad af flodvand.

Khama Ruins 1461

 

Vi var der i to nætter, indlogerede på Ilala Lodge som lå ganske kort fra vandfaldet. En ganske fin af slagsen, værelserne var komfortable, morgenmaden i særklasse, middagen også. Frokost spiste vi på Victoria Falls Hotel, den legendariske dame med udsigt til kløften, og de måltider vi indtog her, de var ligeså gode som de var dyre.   

Khama Ruins 1469

 1 130

I 2006 besøgte jeg byen. Der var mennesketomt. Så det glæder mig for Zimbabwe, for befolkningen, at der er gang i turismen. Fordi det var der ganske tydeligt.

Det smukke land Zimbabwe, det er genopdaget af turister fra den ganske verden. Skynd jer at drage dertil, før det bliver et nyt Kenya.  

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

01-03-2015 :
01-03-2015 :
21-05-2012 :
07-05-2012 :
03-05-2012 :
03-05-2012 :
21-10-2011 :
17-10-2011 :
21-03-2011 :
:
02-07-2014 :
12-09-2013 :
:
:
African Dreams | www.africandreams.dk | cell: +45 40 54 85 51 | mail: jytte@mejnertsen.dk
Design af Webtemplet | Umbraco CMS